Mette Frederiksen præsenterede en ambitiøs plan, mens hele Europa så med: »Det bliver sindssygt svært«

Inden Mette Frederiksen leverede sin ambitiøse plan, kom hun med en erkendelse. Det var tirsdag formiddag i Strasbourg. Hele verden kunne se med. Statsministeren holdt tale foran Europa-Parlamentet, hvor hun præsenterede ambitionerne for det danske EU-formandskab, og hun lagde fra land med en glasklar melding. Det var »en kæmpe fejltagelse«, at vi gennem de seneste 30 år bare har skåret og skåret vores forsvarsudgifter, lød det fra statsministeren, som samtidig understregede: »Og det skal vi aldrig gentage.« Sådan blev banen tegnet op, inden Mette Frederiksen slog fast – som hun også har gjort tidligere – at Europa om ganske kort tid skal være i stand til at være alene hjemme: »Styrkelse af Europas forsvarsindustri er en absolut topprioritet. Og vi skal være i stand til at forsvare os selv senest i 2030.« Sagt på en anden måde: Om blot fem år skal vi være i stand til at stå alene uden USA. Men kan vi det? »Det kan ikke lade sig gøre« Særligt to ting er udfordrende, siger eksperter. Den første handler om militært isenkram. Spørger man Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, er det således meget svært at se for sig, at Europa skulle kunne forsvare sig selv om blot fem år. »Det kan ikke lade sig gøre,« siger han. Peter Viggo Jakobsen nævner blot nogle få områder, hvor vi står skidt uden USA. Vi kommer til at mangle atomvåben. Vi mangler fly til at tanke vores militærfly i luften. Vi er bagud i forhold til teknologiske løsninger, som får vores militære systemer til at tale sammen – herunder satellitkommunikation. Og det er blot for at nævne nogle få, pointerer Peter Viggo Jakobsen. »Der vil være en række kapaciteter, som vi ikke vil have i samme målestok om fem år, hvis vi skulle klare os selv,« siger han og påpeger, at det kræver store investeringer: »Og selvom man går i gang nu, tager det altså lang tid.« Det er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at Europa ikke kan klare sig, men det bliver på en helt anden måde, end vi er vant til, siger Peter Viggo Jakobsen. »Det kommer jo også an på, hvad det vil sige at skulle kunne forsvare sig selv, men det vil vi ikke kunne på samme måde, som vi kan med amerikanerne. Man kan selvfølgelig gøre andre ting og sager, men det kræver også en europæisk vilje og evne til at kunne samarbejde militært, som ikke er eksisterende i øjeblikket.« En opgave af dimensioner Tanken om at stå på egne ben har i stigende grad fået næring, siden Trump indtog Det Hvide Hus i begyndelsen af året. Og da den belgiske tænketank Bruegel tog fat på emnet tilbage i februar, stod det klart, at der venter store udfordringer. En rapport fra tænketanken slog fast, at Europa skal stille med 300.000 toptrænede soldater, 1.400 kampvogne, 2.000 infanterikampkøretøjer og 700 stykker artilleri, hvis vi skal kunne forsvare de baltiske lande i tilfælde af et russisk angreb. Et scenario, hvor USA altså ikke kommer os til undsætning. Og det er mere, end det franske, tyske, italienske og britiske militær har tilsammen, og det vil koste i omegnen af 1.800 milliarder kroner. »Det er materiel, vi simpelthen ikke har,« siger Christine Nissen. Hun er chefanalytiker i Tænketanken Europa og ekspert i EUs forsvars- og sikkerhedspolitik. »Der er jo noget tid til 2030, men samtidig er der nogle mangler, der er blevet opbygget over mange år,« fortæller Christine Nissen. Hun forklarer videre, at en opgørelse har sat fingeren på et andet ømt punkt. Siden Putins invasion af Ukraine i 2022 har vi købt 80 procent af vores materiel uden for Europas grænser. Og det betyder ifølge chefanalytikeren, at vi heller ikke selv har evnen til at producere det, der skal til, for at vi kan forsvare os selv. »Det er virkelig en opgave af dimensioner, hvis det skal være realistisk, at vi kan stå på egne ben inden 2030. Når det så er sagt, er der jo ikke noget, der er umuligt, hvis der er politisk vilje. Men det bliver sindssygt svært,« siger Christine Nissen. Mikkel Vedby Rasmussen, professor ved Københavns Universitet, påpeger, at europæerne i princippet allerede i dag vil kunne forsvare sig selv. Men det vil kræve ofre, som vi nok ikke er villige til at betale. Vi mangler nemlig militært isenkram til at beskytte vores byer og soldater, siger han. »Vi kommer ikke til at få amerikanernes fulde deluxe-udgave af et forsvar, men hvis der bliver leveret på ordrer, som de europæiske lande allerede har lavet, og hvis der skrues yderligere op på en række af de mest påtrængende områder, så kan jeg ikke se, hvorfor det ikke skulle være realistisk i 2030,« siger Mikkel Vedby Rasmussen. Ifølge professoren er en af de største konkrete udfordringer ledelsen af de store operationer, som amerikanerne gennem mange år har varetaget og forfinet. Forskellige politiske strømninger Tilbage i marts stillede alle EU-landene sig bag planen, der skal gøre ambitionerne til virkelighed. Planen – kaldet »Rearm EU« – koster knap 6.000 milliarder kroner. Omtrent dobbelt så meget som det danske BNP. Forløbet om planen blotter den anden store udfordring: For mens Danmark er blandt de mest villige, ser man anderledes på det andre steder. »Jeg kan ikke lide navnet 'Rearm'. EU er en blød magt,« som den spanske regeringsleder, Pedro Sánchez, ifølge Altinget udtalte under topmødet i marts. Ifølge Christine Nissen fra Tænketanken Europa kan netop de forskellige politiske strømninger blive en udfordring, hvis statsministerens ambition skal indfries. »Vi har landene i syd, der har understreget, at de her meget høje udgifter ikke kun skal bruges på at opruste, men også på beredskab og infrastruktur. Og så har vi også lande som Ungarn, hvor premierminister Orbán har et Trump-lignende antiliberalt syn på trusselsperspektivet, hvor han måske ikke mener, at Putin er så slem igen,« siger hun. Og det var da også netop sammenholdet, som Mette Frederiksen appellerede til tirsdag formiddag fra talerstolen i Strasbourg. »Europa er – først og fremmest – en idé,« sagde Mette Frederiksen: »Europa er samarbejde. Diskussioner. Og svære kompromiser.« https://www.berlingske.dk/politik/mette-frederiksen-praesenterede-en-ambitioes-plan-mens-hele-europa-saa-med